Nyhedsbrev
Statskontrolleret økologisk
Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Om Mark Hermann Chocolate 


Mark Hermann Chocolate fremstiller alt inden for det søde køkken. Men primært består produktionen af håndlavet økologisk chokoladekonfekture, kager og desserter til livets store begivenheder, alt sammen med stor passion og omtanke for miljøet. Mark Hermann Chocolate sætter en dyd i at skabe den perfekte oplevelse for sine kunder, hvad enten det er til restauranter, til arrangementer, til firmaer og ikke mindst til de private hjem.

Mark Hermann Chocolate ’s vision er at være en fryd for dine sanser, smagsmæssigt såvel som visuelt, samt at udbrede viden om, hvordan det søde køkken kan smage, hvis man bruger gode råvarer. Alle produkter, som er lavet hos os, kommer med en historie, som er med til at gøre hvert enkelt produkt unikt. For eksempel er vores chokoladekonfekture udviklet med klassiske smage, geometriske forme og smukke farver, der alt sammen er med til at vække sanserne.

 

Vi tilbyder, ud over vores egne produkter fra det søde køkken så som chokoladekonfekture, desserter, flødeboller, kager til bryllupper, dåb, konfirmationer m.v. også chokoladesmagningsevents, diverse kurser og teambuilding. Som importører i Danmark for Original Beans chokolade tilbyder vi også salg af deres produkter så som råchokolader fra forskellige små bæredygtige plantager m.m. Det er selvfølgelig også Original Beans produkter vi bruger i vores egen produktion. Hvor der for hver 100 gram chokolade bliver bevaret et træ i Virunga, en af Afrikas ældste national parker

 

Hos Mark Hermann Chocolate har vi et ønske om at udfordre vores kunder i forståelsen af, hvad det søde køkken kan når man bruger gode råvarer - der skal skabes bevidsthed om, at kvalitet gerne må koste lidt mere, samtidigt med at vi er med til at værne om de lokalsamfund, hvor ingredienserne stammer fra.

 

Bæredygtighed og økologi

 

Vi efterstræber en økologisk bæredygtig produktion, og arbejder konstant med at udvikle vores produkter både kvalitetsmæssigt og ift. at belaste naturen mindst muligt. I relation til dette arbejder vi efter FN’s SDG (Sustainable Development Goals)-mål for 2030 –særligt at bidrage til at skabe human såvel som økonomisk vækst i udviklingslande. Én måde at støtte denne type vækst på, er gennem partnerskaber med andre virksomheder, der deler samme overbevisning som vi selv gør. Således forsøger vi også at bidrage til SDG-mål nr. 17, #PARTNERSHIPSFORTHEGOALS

 

For os handler det om en passion for at fremstille den fineste chokolade, men ikke mindst for at genopbygge det, som vi konsumerer.

 

Vi har således sat vores footprint på 2019

 

”Jeg vil gerne vise, hvordan det søde køkken kan smage – og vise et andet udtryk 
- end hvad folk normalt er vant til”.

 

Vores mission hos Mark Hermann Chocolate er, at alt vi producerer, skal være

 

til glæde for ganen, til gavn for verdenen

 

 

Hele passionen startede for mange år siden, da Mark gik i lære som bager og hurtigt fik en kærlighed til fremstilling af kager. Derfor fortsatte han efter endt bageruddannelse med at gå i lære som konditor. Konditorfaget åbnede dørene til chokolade, som blev den helt store passion. Der gik ikke længe, før han blev optaget på det danske konditorlandshold, som han var en del af i 5 år. 
Med konditorlandsholdet deltog Mark blandt andet i DM, EM og VM. Desuden har Mark har også kreeret søde sager i Køkkenerne på Michelin-restauranterne Geranium, Nimb og Søllerød Kro. Alt dette har givet en stor erfaring inden for det søde køkken på et meget højt niveau – og netop det høje niveau er det, der skal være kendetegnet 
for Mark Hermann Chocolate.